Har du skuret fyldt med malerbøtter fra tidligere projekter, og overvejer du, om du kan genbruge malingen til nye opgaver? Læs med og bliv klogere på, om maling kan blive for gammel.
Der er ingen tvivl om, at maling af god kvalitet koster penge, og det løber hurtigt op, når der både skal købes maling og malerudstyr. Af den grund er det klart, at du gerne vil genbruge dine rester, hvis du har nogen.
Spørgsmålet er, om maling kan blive for gammel.
Og ja, det kan det sagtens. Men hvordan ved du, om netop din maling er for gammel? Det tager vi et kig på neden for.
Hvornår er maling for gammel?
Står du overfor et mindre malerprojekt, og vil du gerne undersøge, om den maling, der står i skuret, kan bruges? Så er der flere forskellige ting, du kan tjekke – nemlig:
1) Holdbarhedsdatoen
På langt de fleste malerbøtter står der angivet en holdbarhedsdato. Denne er naturligvis kun vejledende, så hvis du ikke har opbevaret din maling korrekt, er det ikke sikkert, den er retvisende.
Under alle omstændigheder – hvis datoen for holdbarheden er overskredet, bør du ikke bruge malingen.
2) Lugten
Selvom holdbarhedsdatoen ikke er overskredet, kan din maling godt være for gammel alligevel, og det kan du blandt andet lugte.
Åbner du malerbøtten og bliver mødt af en rådden eller dårlig lugt, så skyldes det sandsynligvis, at din maling er for gammel. Det er ikke altid til at se, men god maling lugter ikke dårligt.
3) Udseendet
Som en sidste metode til at tjekke, om din maling er for gammel, kan du kort og godt bruge øjnene.
Kan du se mug, er malingen helt sikkert for gammel. Ligger der et tyndt og vandagtigt lag i toppen, er du også nær udløbsdatoen – dog kan du med lidt held røre malingen op, så den stadig kan bruges.
Må man bruge gammel maling?
Én ting er gammel maling, noget andet er FOR gammel maling. Du kan sagtens anvende gammel maling til et nyt projekt, hvis blot du har opbevaret det efter forskrifterne, og holdbarhedsdatoen ikke er overskredet.
For gammel maling anbefaler vi derimod ikke, at du bruger. Selvom den hverken lugter eller har synlig mug, kan for gammel maling få konsekvenser for resultatet. Måske hærder malingen ikke ordentligt, eller måske begynder farven hurtigt at ændre sig.
Få professionel hjælp til maling
Er du træt af at se malingen i dit skur blive for gammel, kan du overveje, om dit næste malerprojekt i stedet skal løses af en professionel maler. På den måde slipper du for selv at investere i maling, og skulle der være noget i overskud, så tager maleren det med igen, når opgaven er afsluttet.
Hos din lokale MalerKanonen i Holbæk kan du altid få et gratis og uforpligtende tilbud på malerarbejde. Vi kan hjælpe dig med alt fra maling af træværk, vinduer og døre til opsætning af filt og maling af vægge og lofter.