Når boligen skal sættes i stand, er det vigtigt at kende den rette rækkefølge på håndværkernes arbejde. Vi tager et kig på maling versus gulvafslibning – hvad skal du have gjort først?
Trænger dit hjem til den helt store omgang, hvor både gulvafslibning og maling af vægge og lofter er en del af processen? Så sidder du sikkert og overvejer, om det er bedst at gøre det ene eller det andet først.
Og ja – det er det. Du kan naturligvis sagtens opnå et flot resultat uden at tage stilling til rækkefølgen, men du øger chancerne for ikke at skulle gøre noget om, hvis du får arbejdet udført i den rigtige rækkefølge.
Slibe gulv eller male først?
Det kan siges helt kort: Den mest optimale arbejdsgang får du, hvis du sliber gulvet, før du maler. Og der er flere gode grunde til, at det forholder sig sådan – blandt andet:
1) Det er nemmere at dække gulvet af
Det er en forholdsvis enkel proces at dække et nyslebet gulv af, så det ikke bliver ramt af malerpletter. Modsat er det ret svært at dække nymalede vægge af for at undgå støv og snavs i forbindelse med en gulvafslibning.
Men er det overhovedet nødvendigt at dække væggene af, når gulvet skal slibes? Ja – hvis du spørger os, så er det. Det er ærgerligt at bruge ressourcer på at få væggene sat flot i stand for derefter at se dem blive støvede og beskidte på grund af en gulvafslibning.
2) Du kan ikke undgå slibestøv
Du tænker måske, at det ikke kan støve alverden, når gulvet skal slibes. En moderne gulvsliber har trods alt en støvsuger, der automatisk suger støvet ind, mens der slibes.
Og ja, det har en sådan gulvmaskine, men desværre er den ikke så effektiv, at du hundrede procent kan undgå, at det støver på væggene. Ved at slibe først undgår du altså at skulle rengøre væggene, ligesom du slipper for at se den nymalede glans blive ødelagt af støv.
3) Du undgår ridser på fodlisterne
Uanset hvor professionel gulvafsliberen er, kan det være svært at undgå ridser og skrammer i fodlisterne her og der. Det er, hvad det er – men det er ærgerligt, hvis du netop har fået malet listerne.
Så kort og godt: Du bør altid slibe gulvet, inden du maler.
Få hjælp til både slibning og maling
Hos MalerKanonen er vores spidskompetence i sagens natur at male. Men faktisk kan vi også hjælpe dig med slibning af dit gulv, og dermed kan du få løst begge dele på én gang – og i den rigtige rækkefølge, naturligvis.
Vil du høre mere om dine muligheder, eller vil du have et gratis og uforpligtende tilbud på maling af vægge – og eventuelt slibning af gulve – så kontakt din lokale maler i Holbæk.